Fortælle dig noget, det vil jeg, min unge ven, men først må du give mig din hånd på, at vi to fra nu af altid skal høre sammen…

Hvis ikke det havde været for, at det menneske, der dengang sad overfor mig, og som krævede af mig min erklæring på samhørighed, uomtvisteligt måtte være en mand, ville jeg have troet, at det var min kæreste moder, om hvem det i øvrigt blev sagt, at hun aldrig rigtig var blevet sig selv igen efter det der skete med lykken, som jeg i det øjeblik gav min hånd på, at intet fra nu af ville kunne skille os ad.

De historier jeg her vil genfortælle til dig, kære læser, er alle kommet fra denne mands mund. Jeg fulgtes med ham på min rejse rundt i verden, og aften efter aften sad jeg, når vi nåede frem til et af vore mange (og ofte ganske tilfældige) bestemmelsessteder, og lyttede til min rejseledsagers historier.